eBay Goodies

Ild & Flamme

fireflame

Sara Samucha som blogger ovre på Eurowoman har skrevet et åbent og helt igennem fantastisk indlæg lige her. Det handler kort og godt om det, at man ingen flammende ild og passion har for én enkelt ting man vil med sit liv, men i stedet har mindre flammer som brænder for lidt af hvert.

Som Sara har jeg selv en brændende misundelse for dem, som virkelig ved, hvad de vil med deres liv og går 100% efter det – og for det meste rent faktisk lykkes pga af den selvsamme passion, som har drevet dem derhen fra starten.

Jeg er selv kommet til det punkt, at jeg må erkende at jeg ingen brændende passion har for én enkelt ting. Der er ikke noget, som jeg driver mig selv hen mod, og som jeg glædeligt fortæller alle om, når de så spørger mig: “Jamen, hvad kan du bruge Engelsk til?”. Derimod har jeg forskellige ting, hvor min flamme brænder, men ikke nær så heftigt. Sprog, kommunikation, mennesker … udvalget her er bredt, men jeg har intet specifikt. I stedet er jeg godt tilfreds med de små tanker og smådrømmene som kommer og fordufter som en bedre dansk sommer.

Så tak, Sara, for at lave en klumme som henvender sig til os, som ikke nødvendigvis har en indre ild, som de ihærdigt forsøger at gøre større og mere levende – og bravo til jer, for for fanden, hvor I fortjener at føre de her drømme ud i livet!

Follow on instagram // Follow on Bloglovin' // Follow on facebook

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

eBay Goodies